Send til en ven   Udskriv25/9 2009 kl. 12:52
Send til en ven

Glunz & Jensen stadig præget af afmatning

Første kvartal bød på markant tilbagegang hos den danske producent af udstyr til trykkeribranchen.

Specialisten i fremstilling af offsetplader Glunz & Jensen er fortsat påvirket af de ændrede økonomiske konjunkturer. Den negative markedsudvikling i andet halvår 2008/2009 er fortsat i første kvartal 2009/2010, men selskabet forventer, at der i den kommende periode vil ske en vis bedring i afsætningsmulighederne. Den samlede omsætning i kvartalet blev på 62,7 mio. kr. mod 88,7 mio. kr. i første kvartal 2008/2009.

Resultat af primær drift før særlige poster udgjorde 1,7 mio. kr. mod 1,4 mio. kr. i første kvartal 2008/2009. Stigningen skyldes, at der i andet halvår 2008/2009 er gennemført væsentlige besparelsestiltag.

Periodens resultat blev et overskud på 0,7 mio. kr. mod et overskud på 2,1 mio. kr. i første kvartal 2008/2009.

Forventningerne til indeværende regnskabsår fastholdes. EBITA for 2009/2010 forventes således fortsat at blive væsentligt bedre end resultatet for 2008/2009, hvor man havde et minus på 19,3 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs
 
-jk

Forrige1234Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900