
Ny Erfa-gruppe inden for automation
Schneider Electric har startet en ny erfa-gruppe inden for automation, hvor deltagernes erfaringer med virksomhedens produkter og løsninger er i centrum.
Automation er et område i rivende udvikling, og det kan derfor være svært at følge med i det hele. - Vi oplever, at mange kunder sidder med de samme udfordringer og idéudvikler på løsninger, fortæller Keld Flindt, salgschef i Schneider Electric om bevæggrundene for at starte erfa-gruppen og fortsætter: - Erfa-grupper er et meget udbredt fænomen, så vi tænkte hvorfor ikke prøve det af på automationsområdet? Vi indkaldte derfor en række af vores kunder til et opstartsmøde, fordi vi ønsker, at det skal være et forum, der lever op til deltagernes ønsker og behov.
Der var stor tilslutning til det første møde på Schneider Electrics fabrik i Ringsted, hvor deltagerne diskuterede og fastsatte rammerne for erfa-gruppen. - Hos FLSmidth Automation ser vi det kun som en fordel at udveksle erfaringer med kolleger i branchen. Det er inspirerende at høre, hvad andre går og tumler med og det modvirker, at vi går rundt med skyklapper, fortæller Finn Kousgaard Poulsen, Technical Manager i FLSmidth Automation om baggrunden for at deltage i erfa-gruppen og fortsætter: - Vi ser frem til, at vi gennem en tættere kontakt med vores leverandør kan få hurtigere information om nye produkter. Samtidig håber vi, at vores ønsker og krav kan indgå i Schneider Electrics produktudvikling, fordi vi nu får en tættere dialog.
Om overvejelserne bag at starte erfa-gruppen fortæller Poul Fussing, salgsdirektør for Industri hos Schneider Electric: - Det vigtigste for os er, at der også dannes et netværk imellem de deltagende firmaer, som skaber grobund for en erfaringsudveksling, der gør den enkelte virksomhed mere konkurrencedygtig. Vi håber, at vi kan være med til at påvirke bl.a. systemintegratorer og virksomheder i industri-branchen i en positiv retning, der både er til gavn for dem og os.
Planen er, at gruppen mødes to gange om året og gerne på nogle af deltagernes arbejdspladser. Det kombineres med fire årlige netmeetings og et virtuelt fildelingssted.
For at erfa-gruppen ikke skal ende som ren reklame for Schneider Electric, vil der til hvert møde være faglige oplæg om hjælpeværktøjer, ny software, deltagercases og uddannelse i fx maskindirektivet. De fremtidige møder vil så vidt muligt blive afholdt på skift hos de deltagende virksomheder.
Interesserede kan kontakte Keld Flindt, tlf. 21 45 69 78 eller Frank Hjaltalin, tlf. 21 69 59 11.
Foto: Holdet bag den nye erfa-gruppe glæder sig til at sparke videndeling i gang inden for automationsområdet. Fra venstre Keld Flindt, salgschef, Frank Hjaltalin, produktchef og Poul Fussing, salgsdirektør - alle inden for Industriområdet hos Schneider Electric.
-jk
Relaterede nyheder
- • Bioplast - og andre bæredygtige materialer
- • Her er morgendagens emballage
- • Bruger energi på at spare
- • Industrielt brohoved til Packbridge på den danske side af Øresund
- • Alectia køber konsulent- og logistikfirmaet Logisys
- • Top Packaging Summit 2011
- • Nu runder vi de 75
- • Dansk minister gør nordisk detailhandel grønnere
- • Platform for proaktiv forretning
- • Fie Hansen-Hoeck i front for MadX
- • Nye klæder til LurPak
- • Hvor er den svenske emballageindustri på vej hen
- • Stor opbakning til Packbridge
- • Optimér din maskine
- • Kan et seminar være bæredygtigt?
Seneste nyheder
- • Allen-Bradley Slim ArmorBlock Module
- • Går tæt på conveyeren
- • Ergonomi med to fingre
- • Fra svæveflyvning til energioptimering
- • Rekordordre til PALOMAT
- • Der er tryk på efterbehandlingen
- • Dansk emballage skal designes
- • Dæmpning af endeslag
- • Let karton gavner miljøet
- • Chokolade i små portioner
- • Præcision i mærkning
- • Fransk olivenleverandør presser vægten
- • Multi-motorstarter sparer tid og plads i tavler
- • Strømlinet arbejdsgang
- • Storformat udvider produktgaranti
- • Er de nye QR-koder blot til pynt
- • Ny landsdækkende leverandør af mærkningsløsninger
- • Danske virksomheder ikke klar til EU tømmerlov
- • Gav forkælelse til England
- • New: Top Packaging Summit 2012
- • Kongen af workflow
- • Metal stærkere end plast
- • Palomat reder op til Jysk
- • Konsolidering i emballagebranchen
- • SCA frasælger sine emballageaktiviteter