
Stålarm er din nye medarbejder
Avancerede robotter kan forbedre arbejdsmiljøet i fødevarepakkerier og samtidig øge konkurrenceevnen – din nye medarbejder i morgen kan være gul eller blå og giver med garanti et fast håndtryk, skriver RoboCluster.
PROCESUDSTYR Brugen af intelligente og fleksible robotter kan mindske nedslidning af ansatte i fødevarepakkerier og samtidig øge dansk levnedsmiddelindustris konkurrenceevne. Det mener den danske branchesammenslutning RoboCluster, der her beskriver et nyt robotprojekt kaldet RoboPackman, bestående af partnerne Teknologisk Institut, Danish Crown, Danish Meat Research Institute (DMTI), GiboTech, TriVision og Syddansk Universitet (SDU).
Af Iben Friholt
Ansatte på landets fødevarepakkerier udfører dagligt et ensidigt arbejde i et højt tempo med tunge løft og skub. Det skaber et belastende arbejdsmiljø, der gør det svært for fødevarersektoren at skaffe nok arbejdskraft. En løsning på det problem er under udvikling i projekt RoboPackman, som oprindeligt blev påbegyndt på opfordring af Danish Crown sammen med Teknologisk Institut og Robolab under Syddansk Universitet, der havde et ønske om at forbedre arbejdsbetingelserne for slagteriets pakkerimedarbejdere.
Mindre slid – mere attraktiv arbejdsplads
Projekt RoboPackman kombinerer en langsigtet udvikling af robotter med anvendelsesorienteret forskning i virksomhederne. Parterne arbejder på at udvikle robotteknologien, så den kan anvendes i fødevarevirksomheders pakkerier som for eksempel pakkeriet på et slagteri. En automatisering af pakkearbejdet kan være med til at mindske nedslidning af de ansatte og styrke konkurrenceevnen, da et bedre arbejdsmiljø vil tiltrække flere medarbejdere.
- Vi arbejder på at få en robot til at gribe kødstykker og putte dem ned i papkasser inden de blive kørt ud i frostrum. Robotten skal være i stand til at håndtere en ti til tolv typer kødstykker. For at identificere om kødet ligger skævt, har vi 3D-kameraer, der sidder foran på robotten, der fortæller den, hvordan den skal gribe kødet, siger lektor Jørgen Maagaard fra Institut for Industri og Byggeri, Syddansk Universitet.
Næste skridt: Vision i centrum
For at kunne automatisere fødevarepakning er det nødvendigt at skabe robotter, der kan håndtere fødevareprodukters naturlige variation og mangfoldighed som mennesker. De skal have samme evner for at sanse, kombinere løsninger og handle individuelt. Robotter, der ud fra meget uensartede forudsætninger kan skabe ensartede og pænt udseende pakninger. Det er lidt af en udfordring, lyder det fra Jørgen Maagaard.
- Det med at få tilstrækkelig høj hastighed i robottens arbejde og at få vision systemet til at spille tilstrækkeligt sammen med robotten, kræver mere udvikling. Selve proces-computeren på robotten og vision systemet skal snakke ekstremt hurtigt sammen, for hvis ikke, kan robotten ikke reagere på de billeder, den ser. Arbejdet med at få billeder hurtigt nok, der samtidig er tilstrækkelige simple, er derfor i centrum i anden fase af RoboPackman, fortæller Jørgen Maagaard.
Der er netop sendt en ansøgning af sted til Højteknologifonden i forbindelse med anden fase af projekt RoboPackman.
(red. Jacob Kestner, PackMarkedet)
Om RoboCluster
RoboCluster er et nationalt innovationsnetværk, der samler de danske kompetencer inden for robotter, automation og intelligente, mekaniske systemer. Netværket består af leverandører og aftagere i branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi.
Foto: For at kunne automatisere fødevarepakning er det nødvendigt at skabe robotter, der kan håndtere fødevareprodukters naturlige variation og mangfoldighed som blev det udført af menneskehånd.
Relaterede nyheder
- • Fransk olivenleverandør presser vægten
- • Opskummet lim klæber bedre
- • Dansk limekspert starter op i Nordpolen
- • Nye dimensioner inden for decentral drev arkitektur
- • Innovationspris til transportenheder
- • Fokus på livskvalitet, arbejdsmiljø og effektivitet
- • Ny salgsdirektør for nødstrømsanlæg
- • Elektriske cylindere sætter ny standard
- • Spørg til gassen på www
- • Cabinplant modtager Ingeniørens Produktpris 2011
- • Q-System etablerer datterselskab i Sverige
- • Jimco opruster på hjemmemarkedet
- • Ny dansk teknik afslører mikroskopiske huller
- • To nye direktører i Schneider Electric
- • VestTech automatiserer produktionen
Seneste nyheder
- • Allen-Bradley Slim ArmorBlock Module
- • Går tæt på conveyeren
- • Ergonomi med to fingre
- • Fra svæveflyvning til energioptimering
- • Rekordordre til PALOMAT
- • Der er tryk på efterbehandlingen
- • Dansk emballage skal designes
- • Dæmpning af endeslag
- • Let karton gavner miljøet
- • Chokolade i små portioner
- • Præcision i mærkning
- • Fransk olivenleverandør presser vægten
- • Multi-motorstarter sparer tid og plads i tavler
- • Strømlinet arbejdsgang
- • Storformat udvider produktgaranti
- • Er de nye QR-koder blot til pynt
- • Ny landsdækkende leverandør af mærkningsløsninger
- • Danske virksomheder ikke klar til EU tømmerlov
- • Gav forkælelse til England
- • New: Top Packaging Summit 2012
- • Kongen af workflow
- • Metal stærkere end plast
- • Palomat reder op til Jysk
- • Konsolidering i emballagebranchen
- • SCA frasælger sine emballageaktiviteter