Send til en ven   Udskriv26/10 2009 kl. 9:20
Send til en ven

Danmark hårdt ramt men på vej op

Tre hurtige om branchen: - Vores forecast er sat på optimisme og så opruster vi med et nordisk kluster, der giver endnu lavere priser på forbrugsvarer, siger verdensomspændende folieomviklingsspecialist direkte fra Scanpack messen i Gøteborg.

Mener du, at krisen er ovre for emballagebranchen?
- Ja, det tror vi helt klart den er. Vi har i vores forecast for juli taget udgangspunkt i, at vi har nået bunden, fortæller Tommy Andersen fra Cyklop Danmark. – Men Danmark har været hårdt ramt af krisen, både fordi vi her arbejder meget projektorienteret og fordi der har været et markant fald i salget af forbrugsvarer, siger Tommy Andersen.

Vurderer du, at det går bedre eller dårligere for jeres virksomhed end for et halvt år siden?
- Det går helt klart bedre nu. Det er mere stabilt og så har vi strømlinet vores organisation i Cyklop International i klustre, så vi nu fx har et samlet nordisk kluster, Cyklop AB i Danmark, Norge, Finland og så med hovedkvarter i Sverige, fortæller Tommy Andersen. – Vi kan derfor tilbyde vores kunder endnu mere konkurrencedygtige priser og har allerede nu på den konto fået omkring 20 nye storforbrugende kunder.

Hvad mener du, er branchens største udfordring i det næste halve år?
- Vi skal blive endnu bedre til at lytte til vores kunder, siger Tommy Andersen. – Finde ind til, hvad de gerne vil have og så være skrappe til at finde på nye tekniske løsninger, slutter Tommy Andersen, der apropos innovationer også lige når at fremvise Cyklops nye folieomvikler, GL1000 med automatisk hjørnepåsætter. Hjørnerne, der tages plano af en robot og herefter påføres lim, giver en langt større fleksibilitet omkring valg af pallestørrelse.

Og så slutter standturen ved den semiautomatiske folieomvikler GL300, der udmærker sig ved at kunne opgraderes til fuldautomatisk ved påkoplede moduler. De interesserede virksomheder med omkring 100 paller/dag tager GL300 særligt for dens ergonometriske fordele, bl.a. Flügger, Kolding har i september måned fået en sådan.

Foto: Med nye innovative produkter og et spritnyt nordisk kluster kan man kun være optimistisk – her Tommy Andersen fra folieomviklingsspecialisten Cyklop Danmark.

Forrige123Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900