
Cocio nyt image for millioner
Arla bruger et tocifret millionbeløb på at få Cocio ind på det svenske og norske marked – og så skal der nyt image til. Derved er Arla begyndt på sin største marketingsindsats nogensinde.
MARKEDSFØRING I følge salgs- og marketingdirektør Michael Broch Hansen er målet at få fodfæste på det norske og svenske marked og samtidig ryste et lidt støvet image af sig i Danmark.
- Cocio er et love-brand, som har stor retro-værdi i og med, at det næsten ikke har ændret sig gennem årene. Men vi er lidt bange for at blive så retro, at vi bliver fortid, siger Michael Broch Hansen til Børsen.
Nøgletallene har ikke udviklet sig prangende i de seneste par år. Michael Broch Hansen vil ikke afsløre salgstal for 2009 endnu, men i 2008 faldt bruttofortjenesten med 13 pct., og resultatet blev mere end halveret til godt 7 mio. kr.
Lækker for målgruppen
Ifølge Michael Broch Hansen, der kun har været i Cocio i lidt over et år, er ambitionen nu at komme tilbage i offensiven ved at gøre sig mere lækker over for de 15-30-årige, som udgør kernemålgruppen.
- Vi får dels moderniseret designet. Godt nok holder vi fast i de klassiske farver, men etiketterne bliver mere moderne, siger han til Børsen og tilføjer: - Derudover kommer vi med en række nye produkter, nye flasker og nye størrelse, der eksempelvis appellerer mere til pigerne.
Ambitioner i Norden
Endelig har kakaomælken fra Esbjerg været i Hollywood for at hyre en vaskeægte celebrity i skikkelse af skuespilleren Eva Mendes til sin nye kampagne. Hvor meget det kostede, vil salgs- og marketingdirektøren ikke ud med, ”men vi har da sparet op til det”, lyder det.
Det internationale ansigt er valgt for, at kampagnen kan bruges i hele Skandinavien, og Michael Broch Hansen håber, at han kan få svenskerne og nordmændene til at drikke lige så meget chokolademælk som danskerne: - I Danmark er udgangspunktet højt, så det er måske en encifret vækst vi går efter. I Norge og Sverige er ambitionerne noget højere, idet vi starter fra et lavere udgangspunkt.
Cocio blev etableret i 1951 af Anker Pallesen, som havde samlet inspiration i USA, men er i dag fuldt ejet af Arla Foods.
-jk
Relaterede nyheder
- • Er de nye QR-koder blot til pynt
- • Indkøb på sydkoreansk
- • Arla kobler kartonen til nettet
- • Forførende emballage
- • På den grønne gren
- • Svanen skal markedsføre Norden
- • Konference om Greenwash i København
- • Langstilket rose gør emballage lækker
- • Net julehandel på 1.000.000.000 kr
- • Fantastisk www.jul.dk/2010
- • Flere danskere kender til FSC-mærket
- • Hvad kommer efter greenwash?
- • Nye muligheder inden for markedsføring
- • Effektiv display vækker opsigt
- • Hvem kan skabe flest praktikpladser ...
Seneste nyheder
- • Allen-Bradley Slim ArmorBlock Module
- • Går tæt på conveyeren
- • Ergonomi med to fingre
- • Fra svæveflyvning til energioptimering
- • Rekordordre til PALOMAT
- • Der er tryk på efterbehandlingen
- • Dansk emballage skal designes
- • Dæmpning af endeslag
- • Let karton gavner miljøet
- • Chokolade i små portioner
- • Præcision i mærkning
- • Fransk olivenleverandør presser vægten
- • Multi-motorstarter sparer tid og plads i tavler
- • Strømlinet arbejdsgang
- • Storformat udvider produktgaranti
- • Er de nye QR-koder blot til pynt
- • Ny landsdækkende leverandør af mærkningsløsninger
- • Danske virksomheder ikke klar til EU tømmerlov
- • Gav forkælelse til England
- • New: Top Packaging Summit 2012
- • Kongen af workflow
- • Metal stærkere end plast
- • Palomat reder op til Jysk
- • Konsolidering i emballagebranchen
- • SCA frasælger sine emballageaktiviteter