Send til en ven   Udskriv21/4 2010 kl. 13:37
Send til en ven

Pumas Clever Little Bag 2011

Pumas nye emballage til fodtøj udfordrer ideen om, hvordan en skotøjsæske kan og bør se ud. En enkel papstruktur holdes på plads af en genanvendelig pose – brandingværdien er derved sikret mange kilometer.

MILJØ Pumas nye emballage ’Clever Little Bag’ vil indeholde 65 % mindre pap ved hjælp af en pose lavet af genbrugsplast, som det yderste lag, der holder den indvendige pap struktur (som ikke har top) sammen. Posens håndtag smuttes nemt gennem et hul i den ene ende af den indre kasse, der sikrer posen til pappet og giver en plastic-pose-fri måde at bære skoene på.

Den nye emballage, der vil ramme butikkerne i slutningen af 2011, er udviklet i samarbejde med Fuseproject, en virksomhed under ledelse af Yves Behar, hvis tidligere arbejde omfatter One Laptop Per Child og PACT Undertøj.

På grund af en papirbesparelse på 8.500 tons papir får den nye emballage en lavere vægt, og Puma forventer at reducere CO2 med 10.000 tons om året og vand-, energi- og dieselforbruget med 60 %.

Puma er også gået i gang med at ændre på poserne til sine beklædningsartikler. Ved f.eks. at folde T-shirts en ekstra gang kan emballagematerialet minimeres og Puma butikkerne vil også udskifte deres plastik- og papirposer med bionedbrydelige versioner. Alt i alt vil ændringerne på beklædningsemballage og indkøbsposer skære plastbehovet ned med 912 tons og papir med 293 tons.

-jk

Forrige1234Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900