
Vi lokkes af emballagen
Hovedparten af danskerne erkender, at emballagen har betydning for deres valg af fødevarer. Ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer peger på, at emballagen kan give det lille men afgørende forspring for at komme med ned i forbrugerens indkøbskurv.
FORBRUG Der er naturlige årsager til, at der bruges emballage i fødevareproduktionen. Mad og drikke er organiske varer, hvor emballagen er helt afgørende for varens friskhed, holdbarhed og dermed kvalitet. - Konsistensen af fødevarer stiller også store krav til emballeringen, siger chefkonsulent og teamleder Klaus Jørgensen fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der står bag en ny stor undersøgelse af emballagens betydning for forbrugernes valg af fødevarer.
Landbrug & Fødevarer har fået gennemført en analyse blandt forbrugerne, som viser, at lidt over 50 procent af danskerne vedkender sig, at emballagen i en eller anden grad har betydning for deres valg af fødevarer. Dertil kommer alle dem, som ubevidst er påvirket af emballagen i indkøbssituationen.
De unge vil mere
Undersøgelsen fremhæver desuden, at fremtidens forbrugere i langt højere grad mener, at emballagen har betydning for deres valg af fødevarer. Blandt de unge er det 60 procent, som er påvirket af emballagen. Produkterne skal i fremtiden være af meget høj kvalitet, men indpakningen vil i stigende grad have indflydelse på produktvalget. - Men det er selvfølgelig vigtigt, at der stadig er harmoni mellem indhold og indpakning, siger Klaus Jørgensen.
Miljø i fokus hos kvinder
Ifølge undersøgelsen værdsætter 35 procent af de danske forbrugere emballage, der er miljø- og klimavenlig, mens 33 procent peger på funktionelle egenskaber som vigtige. Flest mænd sætter pris på funktionaliteten, mens topscoren ved kvinderne er emballage, der er miljø- og klimavenlig, hvor hele 41 procent peger på det. - Det er her væsentligt at se forskellene mellem mænd og kvinder, da kvinderne i langt højere grad er indkøbsansvarlig i de danske hjem end mændene, siger Klaus Jørgensen.
Signalværdi vigtigere for mænd
- Der er også en store andel af de danske forbrugere, som værdsætter emballage, der sikrer kvaliteten af fødevaren, siger Klaus Jørgensen. Lavest scorer emballagens udseende og design samt emballagens signalværdi. - I forhold til signalværdi er det dog interessant at iagttage en forholdsvis stor forskel på mænd og kvinders svar, da kun otte procent af de adspurgte kvinder værdsætter den egenskab mod 18 procent af mændene.
Produktudvikling i front
De unge peger i langt højere grad end ældre på udseende, design og signalværdi, som noget de værdsætter ved fødevareemballagerne. - I fremtiden handler emballering ikke kun om indpakning af en varer, men emballagen skal kunne langt mere, siger Klaus Jørgensen. - Der er næppe tvivl om, at forskningen kan bidrage med materialebesparende emballeringer, der gavner miljøet, og sikrer fødevaresikkerheden samtidig med, at friskheden bevares og holdbarheden sikres. Derfor vil den rette emballage kunne give fødevarevirksomheder et forspring i forhold til konkurrenterne.
-jk
Relaterede nyheder
- • Fritz og Poul kvitter madspild
- • Snap låg uden PVC
- • WorldStar 2012 til alu-bakke med turbo
- • Forbrugerblog svarer på kritik
- • SCA Packaging vinder ArbejdsmiljøPrisen 2011
- • Danske supermarkeder er super jobskabende
- • Smagen er sagen
- • Nyt om papiremballage til bagværket
- • Danmarks største frugtavler sparer på vandet
- • Birds Eye lancerer ny skydelukket emballage
- • Madorgie i Køln
- • Ny PE film til fødevareindustrien
- • Betaler du for meget for din emballage
- • Forlænger holdbarheden med ren luft
- • Nyt emballagedesign løfter smøreost
Seneste nyheder
- • Allen-Bradley Slim ArmorBlock Module
- • Går tæt på conveyeren
- • Ergonomi med to fingre
- • Fra svæveflyvning til energioptimering
- • Rekordordre til PALOMAT
- • Der er tryk på efterbehandlingen
- • Dansk emballage skal designes
- • Dæmpning af endeslag
- • Let karton gavner miljøet
- • Chokolade i små portioner
- • Præcision i mærkning
- • Fransk olivenleverandør presser vægten
- • Multi-motorstarter sparer tid og plads i tavler
- • Strømlinet arbejdsgang
- • Storformat udvider produktgaranti
- • Er de nye QR-koder blot til pynt
- • Ny landsdækkende leverandør af mærkningsløsninger
- • Danske virksomheder ikke klar til EU tømmerlov
- • Gav forkælelse til England
- • New: Top Packaging Summit 2012
- • Kongen af workflow
- • Metal stærkere end plast
- • Palomat reder op til Jysk
- • Konsolidering i emballagebranchen
- • SCA frasælger sine emballageaktiviteter