Send til en ven   Udskriv15/1 2010 kl. 9:53
Send til en ven

Bæredygtighed i højsædet under Hannover Industri

Hannover Industrimesse 2010 har i tidens ånd valgt at have ’bæredygtighed’ som et af tre omdrejningspunkter – de to øvrige er mere forudsigelige, nemlig ’effektivitet’ og ’innovation’.

ERHVERV På pressemøde afholdt i København midt i januar sagde Manfred Kutzinski, direktør for Hannover Industrimesse disse første ord til den forsamlede presse: - Vi vil gerne undgå ordet krise, men erkender at industrien står overfor nogle store udfordringer, der kalder på alle typer af produktforbedringer. Men vi ser samtidig også her i starten af det nye år, at en del af industrien er ved at rette sig op – allerede i oktober/november 2009 blev der registreret en fremgang i Tyskland, sagde Manfred Kutzinski. Ifl. Danmarks Statistik steg den danske industriproduktion med 1,4 % fra oktober til november 2009; men det er dog stadig langt fra niveauet året tidligere, et fald på 17 % sammenlignet med 2008.

 

Med ni delmesser dækker Hannover Industrimesse hele forsyningskæden. – Industrimessen er en drivende kraft for de berørte industrigrene, der er fordelt på delmesserne Produktionsautomatisering, Automatisering (INTERKAMA +), Industriel bygningsautomation, Mobile Robots og autonome systemer, Application Park, Robotation Academy, Identifikation/Vision & Protection, Industrial Embedded Systems & pc'er (nyhed) samt Wireless Automation.

 

Italien er partnerland for denne udgave af Industrimessen og netop Italien har ofte mange udstillere med til genboen i nord – i år forventes mere end 500 udstillere alene fra Italien, der i sin ledsagende partnerland grafik har afbildet en Vespa scooter, der nok må siges at være et karakteristisk billede på Italien (og så er sådan en Vespa bæredygtig i energiforbrug). I 2010 er det så støvlelandets tur efter partnerlandene Korea (2009), Japan (2008), Tyrkiet (2007), Indien (2006) og Rusland (2005).

 

Okring det forventede besøgstal var messerepræsentanten optimistik: - Messerne har jo forskellig sammensætning fra lige til ulige år, så en egentlig sammenligning er ikke mulig. Men vores 240.000 besøgende i 2009 forventer vi også at nå i år.

 

Mange virksomheder kommer til Hannover og er sultne efter at høre om produktionsforbedrende teknologier. Sidste år kunne messen berette om et rekord stort antal innovationer, der med 4000 regulære nyheder rundt omkring i hallerne er en af verdens væsentligste platforme for udstilling af nye produkter. – I de trængte økonomiske tider er det vigtigt for de store virksomheder at signalere deres R&D aktiviteter for at tiltrække sig opmærksomhed og vise overlevelsesevne på de hårdt prøvede markeder, sagde Manfred Kutzinski.

 

De danske udstillere vil være placeret rundt i hallerne samt på mindst to fællesstande indenfor energisektoren og underleverandørsektoren. Der er endnu ikke tal på danske udstillere, men de forventes at blive udleveret til februar.

 

Hannover Industrimesse løber af stablen fra mandag d. 19. april til fredag d. 23. april 2010 - se mere på www.messe.de

 

-jk

Forrige1234Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900