Send til en ven   Udskriv6/9 2010 kl. 11:50
Send til en ven

Større og hurtigere UV-LED skæreprinter

Ny stor og hurtig UV-LED Inkjet skæreprinter på 54 tommer er god til print på ufleksible materialer, såsom karton og pap.

SKÆREPRINTER Roland DGs LEC-540 er bygget på deres prisbelønnede VersaUV teknologi og kan printe CMYK+hvid+lak, samt konturskære stort set alle medier op til en tykkelse på 1mm.

 

Den nye LEC-540 er hurtigere end Roland DGs tidligere VersaUV modeller og tilbyder samtidig en større alsidighed, så der både kan printes emballageprototyper, små oplag af mærkater og etiketter, membran paneler, grafik i storformat, specialdesignet interiør mm. Med den nye LEC-540 er det muligt at printe, lave bukkestreger, konturskære og gennemskære/perf-cut på en og samme maskine. 

 

LEC-540 kan printe på et stort udvalg af medier, inklusive de mest populære medier inden for storformat, så som transparent film, som blandt andet bruges til vinduesudsmykning. En ny tilføjelse i form af indbyggede borde på begge sider af printeren, sikrer håndteringen af forholdsvis ufleksible materialer, som karton og andre gængse emballagemedier.

 

- LEC-540 er en ideel størrelse når man taler grafik i storformat. Derudover kan man med LEC-540 printe direkte på relativt ufleksible materialer, som eksempelvis den karton og pap, som ofte bruges i emballagebranchen, udtaler Jesper Jørgensen, Senior Product Manager hos Roland DG North Europe A/S. - Som noget nyt er LEC-540 skabt med et skær, som kan lave foldestreger i pap og karton, hvilket gør det nemt efterfølgende at folde æsker og bokse til emballage eller fjerne overskydende medie. Rolands VersaWorks® Professional Color Management RIP Software medfølger.

 

-jk

 

Foto: LEC-540 er hurtigere end Roland DGs tidligere VersaUV modeller.

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900