Vækstkomet i trykkeribranchen fylder 40 år

Vækstkomet i trykkeribranchen fylder 40 år

På 17 år har Anders Grønborg, medejer af LaserTryk.dk, udviklet virksomheden til at være en af Nordens største trykkerikoncerner med over 250 medarbejdere

Trykkeribranchen har i det seneste årti været ramt af afmatning og konkurser. Det er blandt andet en manglende evne til at omstille sig til den digitale virkelighed og dn generel konjunkturnedgang som er blandt årsagerne.

En af de frontløbere, der er gået stik imod tendensen, er LaserTryk.dk med partnerne Anders Grønborg og Esben Mols Kabell i spidsen.

Anders Grønborg fylder tirsdag 2. februar 40 år, og kan på sin fødselsdag skue tilbage på et erhvervseventyr, der kun er gået opad. Det begyndte dog i en hel anden branche. En branche, der involverer farverige drinks og festglade gymnasieelever.

– Vi begyndte i 1999 med at arrangere ungdomsferier til datidens festhovedstæder, Lloret de Mar og Caella. Vores eget behov for tryksager var stort, men der var ingen trykkerier, der kunne leve op til vores krav om kvalitet og pris. Vi købte derfor vores egen tryk- og kopimaskine og var egentlig chokeret over, at vi kunne spare 75 procent ved selv at producere plakaterne.

- Vi begyndte at lave markedsføringsmateriale for samarbejdspartnere, og hurtigt kørte maskinen i døgndrift. Vi overnattede ofte sammen med den for at kunne fylde papir på i løbet af natten, fortæller Anders Grønborg, der bor med sin kæreste i aarhusforstaden Aabyhøj.

Vækst gennem nytænkning

I dag står Anders Grønborg i front for en af Nordens største trykkerikoncerner, der i det seneste årsregnskab viste en omsætningsfremgang på 33 procent. Ud over hovedselskabet LaserTryk.dk og dets fire datterselskaber i Sverige, Norge, Tyskland og England, har han skabt virksomhederne FotoSjov.dk, FirmaVisitkort.dk og bogtrykkeriet Scandinavian Book.

Anders Grønborg sætter konstant nye skibe i søen og vender ofte den normale tankegang i branchen på hovedet.

For eksempel når han i en storstilet kampagne advokerer for at gøre husstandsomdelte reklamer til et aktivt tilvalg i stedet for et fravalg, hvilket potentielt kan skade både konkurrenternes og Anders Grønborgs egen forretning.

– Jeg er ikke skolet i trykkeribranchen og kender – modsat mange konkurrenter – ikke til, ’vi plejer’. Jeg vil levere tryksager på samme måde, som jeg selv helst vil købe dem: billigt, nemt og med kort ventetid. Jeg kan slet ikke lade være med at komme med alternative ideer til, hvordan vi kan øge omsætningen, fortæller Anders Grønborg.

Andre atypiske ideer handler om at stille LaserTryk.dk’s nye, egenudviklede e-handelsplatform gratis til rådighed for reklamebureauer og konkurrerende trykkerier.

Hvis virksomheder har hjemmesider som er lidt for utidsvarende, kan LaserTryk.dk supplere den enkelte virksomheds sortiment med sit eget, så selv små trykkerier kan markedsføre sig som totalleverandører.

Anders Grønborg har også udgivet en bog, hvor han og Esben Mols Kabell deler deres 111 bedste tips og forretningshemmeligheder til at drive en lønsom forretning.

-hawin

28/1 2016
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet
  • Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    tryk-og-print ›Canon demonstrerer printets 'Power to Move' ved at fremvise virksomhedens nyeste storformat-teknologier på Fespa Global Print Expo 2026
  • Tryk på fusionen – med HP Indigo

    Tryk på fusionen – med HP Indigo

    tryk-og-print ›Efter fusionen med Eskils investerer Stema i en HP Indigo 120K for at styrke produktionen af kommercielt tryk
  • Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    tryk-og-print ›Til Ridedel Glas har Mondi designet genanvendelig sekundær emballage af brunt papir med hvidt digitaltryk med teknologi, der giver forbedret sporbarhed
  • Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    tryk-og-print ›Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat
  • Flere bud på fremtidens metalemballager

    Flere bud på fremtidens metalemballager

    tryk-og-print ›På messen METPACK vil Sun Chemical præsentere en portefølje af materialer og tjenester, der kan understøtte balancen mellem bl.a. branding, effektivitet og miljøhensyn