Hubergroup bekender kulør til flexotrykJan Pryds (tv.) og Søren Høeg Brask, begge Hostmann-Steinberg Danmark A/S, hubergroup.

Hubergroup bekender kulør til flexotryk

Ny på det danske markedet for flexotrykfarver til fleksible fødevareremballage er hubergroup, der for mange offsettrykkere vil være velkendt som deres foretrukne trykfarveleverandør

TRYK FARVER Offsetmarkedet er som bekendt et vigende marked og flexotrykmarkedet stormer frem, ikke mindst takket være væksten inden for den fleksible fødevareemballage.

Det er derfor ikke overraskende, at farveproducenten hubergroup nu vil ind på det danske og sydsvenske marked for flexotrykfarver til emballage, hvoraf fødevareemballage står for 70% af al flexotrykt emballage i Danmark.

Traditionelt har hubergroup en stærk position inden for offsettrykfarve, bl.a. via Corona-MGA trykfarve til offsettrykt fødevareemballage samt inden for avisfarver.

Markedsandel på 27%
Dette produktmæssige afsæt ind i området for flexotrykt fødevareemballage skal sammen med nyansættelsen af flexokapaciteten Jan Pryds som teknisk support/salgskonsulent i Hostmann-Steinberg Danmark A/S, hubergroup løfte virksomhedens salg, hvor forventningen er at kopiere den store succes, som hubergroup i disse år oplever i bl.a. Italien med en markedsandel på hele 27% inden for salg af flexotrykfarver.

Jan Pryds har mere end 20 års erfaring i flexobranchen, bl.a. som trykfarvemanager hos Mondi og de seneste syv år hos Sun Chemical som tekniker. Jan er oprindeligt uddannet flexotrykker ved Neoplex Nyborg fra 1999.

Fintunet farver
hubergroup er i forvejen med 50% andel markedsførende inden for offsettrykfarve til det grafiske marked, der både tæller emballage- og accidentmarkedet. hubergroup har kun et sted, hvor de producere råvarerne, og det er hos Micro inks – hubergroup i Indien. – De ti gængse råvarer, fx polyurethan, bliver så sendt til Italien, hvor de reelle råvarer samt færdig varer bliver produceret.

- hubergroup råder over egen udviklingsafdeling og produktionsfaciliteter og er derved ikke afhængige af standardvarer eller hyldevarer, siger Jan Pryds. – Vi kan derved fintune farverne til kunderne. Hvis en kunde fx efterspørger en bestemt type eller lak, der skal kunne tåle varmepåvirkning på 200 grader, så kan vi blande og teste den i Italien og sende den færdige lak til kunden inden for 10 dage, lover Jan Pryds. Der skal dog som minimum bestilles 17 kg af en farve.

Høj kvalitet
Søren Høeg Brask er siden 2012 administrerende direktør for Hostmann-Steinberg Danmark A/S, hubergroup og salgschef samme sted fra 2004. Søren har solgt offsettrykfarve i mere end 20 år for hubergroup og startede hos Grafisk maskin import / Man Roland.

- hubergroup er kendt for at opbygge deres farver fra grunden af, så den bliver af så høj kvalitet som muligt; højre pigmentering giver et større farverum. hubergroup er særligt kendt for deres høje kvalitet i guld og sølv samt specialfarver inden for offset og flexo, fortæller Søren Høeg Brask.

- På vores farveblanderi i Albertslund (over for coops hovedsæde) bliver der løbende taget farveprøver, der gemmes til senere dokumentation og genbestilling, siger Søren Høeg Brask. Farverne blandes fra grunden af farve koncentrat, ferniser, bindemiddel, samt tørrelse til specialfarver eller Pantone-farver. Farverne blandes under vacuum fra deres Geiger-maskine Dette gøres for at eliminere luft og derved undgå tørre skaller i farveblandingen. Farverne kan herved gemmes i flere år uden problemer.

Brands kræver ens flexofarver
Varemærkeejere og forædlede produkter stiller i stigende grad krav til farvernes konsistens, både på tværs af substrater, trykmetoder og geografiske områder.

- Varemærkeejere efterspørger i stigende grad farvekonsistens af deres brands farver, det være sig på tværs af materialer, så som web, pap, papir, karton, etiket, dåse mv, på tværs af trykteknikker og til alle tider. – De vil have ens farve hvér gang uanset materialet, og her anvender vi det nye Pantone Live system for at eliminere fejl, siger Jan Pryds.

- Mange flexotrykkerier vælger i disse år at opgradere eller købe helt nye flexotrykmaskiner, der ofte har et eller flere ekstra trykværker. Det kræver enten mere farvemateriale eller mere viden om de nye farvemuligheder, siger Jan Pryds.

-  Der sker desuden en konstant udvikling inden for flexotryk til fødevareemballage, som meget er bestemt af de nye teknologiske muligheder, fx for brug af emballagen i frost, brug af lak til genlukkeligt låg eller antidug-egenskaber, fortæller Jan Pryds. - Alt sammen noget, som hubergroup kan hjælpe kunderne med at finde gode løsninger på, siger Jan Pryds.

God service med kompetente teknikkere
- Vi håber, at kunne afhjælpe kunderne med deres særlige udfordrende trykopgaver ved at kunne tilbyde dem nogle virkelig højtydende specialløsninger inden for flexotrykfarver, fx lak eller hvid. 1/3 af flexotrykket er i dag med hvid dækfarve, der oftest påtrykkes under tekstfelter - i den hvide dækfarve indgår det omkostningstunge stof titanium dioxide.

Efter en række uheldige migrationsproblemer i flexotrykbranchen er der ikke det flexotrykkeri, der ikke tjekker migrationen: Om der er restsolvente i trykfarven og om farverne er i orden mht. de tekniske egenskaber.

– Vi overholder REACH forordningen for migrationsstoffer – og vi kan tilbyde en såkaldt ”Statement of Compounds” (SoC) til kunderne om hvilke stoffer, der skal ledes efter i analysen af mulige migrationsstoffer, fortæller Jan Pryds.

Fra offset til flexo
Den store succes for hubergroup i Italien, hvor virksomheden sidder på 27% af trykfarverne til flexomarkedet og den danske succes med halvdelen af markedet for offsettrykfarve får nu Jan Pryds og Søren Høeg Brask til at tro på et stærkt hubergroup på salg af flexotrykfarver til fødevareemballage i Danmark og det sydsvenske.

– Vi skal nu ud og overbevise kunderne om, at hubergroup er mindst lige så skrappe til flexofarver, som vi er til offsetfarver, slutter Jan Pryds.

-jk

 

22/10 2014
  • Tøjprint i topgear

    Tøjprint i topgear

    tryk-og-print ›Roland DG finjusterer teknologien til Direct-to-film-printeren, TY-300 og styrker professionelt print af tøj
  • De fem topscorere på packm.dk i 2025

    De fem topscorere på packm.dk i 2025

    tryk-og-print ›Certificeret konservesemballage og prissætning af affaldsfraktioner var blandt de fem mest læste historier på packm.dk i 2025. Se listen neden for
  • Tre “Good Design Award 2025” til Brother

    Tre “Good Design Award 2025” til Brother

    tryk-og-print ›Kort før jul blev Brother Industries, tildelt den japanske designpris “Good Design Award 2025” for tre af sine nyeste produkter
  • Også troldmænd trykker med Roland DG

    Også troldmænd trykker med Roland DG

    tryk-og-print ›Det engelske trykkeri, Sticker Wizard opstod som lidt af en succeshistorie, under Covid-19-nedlukningen. Roland DG’s trykmaskiner hjalp godt på vej
  • Inkjet-ark-printere klar i andet kvartal

    Inkjet-ark-printere klar i andet kvartal

    tryk-og-print ›Canon har netop meldt ud at man lancerer de to nye nyeste inkjet-arkproduktionsprintere, varioPRESS iV7 og varioPRINT iX1700 i andet kvartal 2026
  • Bedre psykisk arbejdsmiljø giver økonomisk gevinst

    Bedre psykisk arbejdsmiljø giver økonomisk gevinst

    tryk-og-print ›Et forbedret psykisk arbejdsmiljø kan potentielt give samfundet en samlet årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner, viser ny forskning
  • Heidelbergs kundeportal viser vej til den digitale fremtid

    Heidelbergs kundeportal viser vej til den digitale fremtid

    tryk-og-print ›Specialiserede apps i Heidelbergs cloudbaserede ”Customer Portal” hjælper kunderne med at effektivisere og styre trykproduktionen. Mere end 3.000 trykkerier bruger allerede systemet
  • Perma Press styrker sin produktion

    Perma Press styrker sin produktion

    tryk-og-print ›Producenten af varmetransfer og varmetryk, Perma Press fortsætter med at styrke sin produktion ved at udskifte sin HP Indigo 5900 med en HP Indigo 7900