Effektivt sug af hygiejnisk plastaffaldDen centrale vacuumenhed opsamler plastkomponenterne, som transporteres skånsomt gennem en slange til pakkebord, silo eller pakkelinje.

Effektivt sug af hygiejnisk plastaffald

Maskinproducenten Kongskilde viser ny spændende løsning til effektiv og hygiejnisk bortskaffelse af plastskrap til brug i fødevare-, pharma- og plastindustrien

AFFALD Component Vacuum Loader (CVL) er et gennembrud for effektiv og hygiejnisk transport af plastkomponenter ved produktion af specielt fødevarer, drikkevarer og pharmaprodukter.

CVL er et luftbaseret system, der effektiviserer den interne transport af
plastemner til lager eller pakkeprocesser. Håndteringen sker uden berøring af menneskehånd og uden store investeringer i interne transportsystemer. Ifølge Kongskilde åbner løsningen for et helt nyt marked.

Hygiejnisk og skånsom transport
CVL-systemet flytter kapsler, låg eller plastemner. Det sker pneumatisk, direkte fra lageret til fyldelinjen med drikkevarer, fødevarer mv. eller til pakkelinjer i renrum med pharmaprodukter. Med løsningen undgår man, at plastdelene bliver berørt af menneskehånd, og det sikrer en optimal hygiejne. Det automatiserer distributionen af plastemner til fylde- og pakkelinjer og sikrer effektiv oppetid.

Løsningen bag systemet er en højeffektiv Multiair blæser, der – koblet sammen med en specialdesignet vacuumenhed – opsamler plastkomponenterne, og transporterer emnerne i en slange. CVL-enheden adskiller dernæst luft og komponenter, som skånsomt afleveres på slutdestinationen i kasser, på et pakkebord, i en silo eller en pakkelinje.

- CVL er udviklet til effektiv, hygiejnisk, luftbaseret og skånsom transport af plastkomponenter i forbindelse med pakkeprocesser inden for fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrier, siger Henning Vestergaard, salgsdirektør i Kongskilde Industries, og fortsætter:

- Vi fjerner en flaskehals, fordi det sparer manuel, intern håndtering og transport – eller investeringer i transportbånd, der er dyre samt ufleksible i brug.

Også i plastindustrien er CVL-systemet velegnet, fordi det flytter emner i batches fra plaststøbemaskinerne til den ønskede placering i virksomheden, eksempelvis pakkebord eller lager.

Fleksibelt slangesystem
Selve transporten i CVL-systemet sker med undertryk via et fleksibelt slangesystem. Systemet er særdeles velegnet til plastlåg, hætter til sprøjter osv. Rækkevidden er meget stor, og forsøg viser, at CVL-systemet problemfrit transporterer komponenter på 50 meters afstand.

Den fleksible slange giver store frihedsgrader, og systemet fungerer uafhængigt af knæk og højdeforskelle mellem produktionssted og slutdestination. Samtidig sparer systemet gulvplads sammenlignet med et gummitransportbånd, ligesom det er nemt at ændre destinationssted.

Produktion i renrum
Takket været princippet med undertryk er CVL-systemet meget velegnet til renrumsproduktion. Der bliver absolut ingen luft suget ind i lokalet, hvilket er med til at sikre 100 procent hygiejne. Det kan være plastdele, som skal transporteres fra lageret til pakkelinjen, og som indgår i emballeringen af pharma- eller medicoprodukter.

Bag CVL ligger et større udviklingsarbejde og meget tilfredsstillende testresultater hos en stor amerikansk producent af plastkapsler til drikkevareindustrien.

- Vi har store forventninger til CVL-løsningen, fordi den fjerner arbejdsprocesser og øger fødevaresikkerheden. Vi forventer, at den vil give os et gennembrud inden for fødevare- og pharmaområdet samt være med til at fortsætte væksten i vores industridivision, siger Ole Gade, adm. direktør i Kongskilde Industries.

-jk

7/9 2015
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring