Automationsvirksomhed med vokseværk åbner nu i Sønderborg Sønderborgafdelingen, Holtec Automatic Syd A/S, har tre fuldtidsansatte - her (mf.) Per Schmidt, partner.

Automationsvirksomhed med vokseværk åbner nu i Sønderborg

Vækstkometen Holtec Automatic, der leverer automation til alle grene af industrien, slår dørene op til virksomhedens tredje nye filial på blot fire år. Denne gang i Sønderborg

AUTOMATION Udviklingen har været imponerende, siden Holtec Automatic blev grundlagt i et lille kælderrum i Næsbjerg ved Varde. På ti år er seks medarbejdere blevet til 65, hvoraf de tre senest tilkomne har fået base i virksomhedens nyåbnede filial i Sønderborg. Målet med den nye afdeling er at udvide kundeporteføljen med nogle af de interessante virksomheder i Alssundområdet. Direktør Søren Jensen glæder sig til at tage favntag med et nyt og strategisk vigtigt geografisk område.

– Nærhed betyder utroligt meget. Selv for en virksomhed, der hovedsageligt laver software. Der sker mange gode ting i Sønderborg i disse år, og derfor etablerer vi os i området for at skaffe nye kunder. Udvikling er i højsædet, og det lokale erhvervsliv byder på en masse spændende potentielle samarbejdspartnere, siger Søren Jensen.

Afdelingen får adresse på Ellegårdvej i Sønderborg, og de tre nye medarbejdere skal udføre samme typer automationsopgaver, som varetages på Holtec Automatics hovedkvarter i Esbjerg.

Nyudviklede løsninger
Til at sætte den nye afdeling sikkert i søen tiltræder en kompetent softwareprogrammør med stor erfaring fra automationsbranchen. Den 44-årige stærkstrømsingeniør Per Terp Bernberg Schmidt kommer fra en stilling som projektleder, hvor han har arbejdet med automation til bilindustrien. Sønderborgafdelingen opstår som et selvstændigt selskab med navnet Holtec Automatic – Syd A/S, hvor Per Schmidt fra starten bliver partner. Netop denne partnerkonstellation har tiltrukket ham.

– At starte noget helt nyt op og udvikle det fra bunden har altid været det, jeg brænder mest for. Det gælder både for selve afdelingen og for det arbejde, vi skal udføre. Til de forhåbentligt mange nye kunder skal vi også udvikle unikke og innovative løsninger. Der er selvfølgelig en risiko ved at være partner, men det er samtidig en stor drivkraft, og jeg vil gøre mit ypperste, for at afdelingen bliver en succes, understreger Per Schmidt, der ejer virksomheden sammen med moderselskabet Holtec Automatic A/S.

Sønderborgafdelingen beskæftiger fra starten tre personer, der tilsammen har stor erfaring inden for konstruktion og programmering. Målet for det nye selskab er at blive en fast leverandør til de mange virksomheder i regionen, og inden udgangen af 2015 skulle antallet af medarbejdere gerne være fordoblet.

– Jeg er meget glad for at have tilknyttet en så stærk profil som Per. Vi kunne mærke med det samme, at han har det ledergen, som vi efterspørger. Samtidig er han en dygtig programmør med god erfaring – og helt sikkert den rigtige mand til jobbet, mener Søren Jensen.

Holtec Automatic er totalleverandør inden for industriel automation – herunder af styringer, robotter, softwareudvikling og alt fra simple til komplekse pakkeløsninger. Koncernen beskæftiger totalt 65 medarbejdere. www.holtec.dk

-jk


28/1 2015
  • Fødevareindustrien tæller ned til Foodtech

    Fødevareindustrien tæller ned til Foodtech

    maskiner ›Tre dage med teknologi, viden, inspiration og nye forbindelser venter i Herning fra den 27. til den 29. oktober. AI, energi fermentering og vand er blandt emnerne i oplæggene
  • Postkort til Månens bagside

    Postkort til Månens bagside

    maskiner ›53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.
  • En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    En bronze og 12 Excellence-medaljer ved WorldSkills

    maskiner ›Tjernerelev, Linnea Lind Lehner fik en tredjeplads og så var der priser til ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0 brancherne i Kina
  • 15 unge fagtalenter dyster i Kina

    15 unge fagtalenter dyster i Kina

    maskiner ›Tirsdag åbnede WorldSkills 2026 - også kaldet VM for faglærte i Shanghai. Det danske landshold er frem til fredag i konkurrence med 1400 konkurrenter fra over 70 lande
  • Grøntsagsrester som alternativ til kemiske konserveringsmidler

    Grøntsagsrester som alternativ til kemiske konserveringsmidler

    maskiner ›Fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. og være med til at gøre andre fødevarer mere holdbare, viser undersøgelse fra Teknologisk Institut
  • 44 robotter til 145 medarbejdere

    44 robotter til 145 medarbejdere

    maskiner ›Müller Gas Equipment er en mindre produktionsvirksomhed, de helt store industrikoncerner kan lære meget af. Det mener juryen bag DIRA Automatiseringsprisen 2026, som i år går til Sønderjylland
  • Fleksibelt sorteringssystem til alle flaskeformer

    Fleksibelt sorteringssystem til alle flaskeformer

    maskiner ›RoboSELEX hedder Sidels nyeste løsning til kassepakning. Systemet er fri for ophobning og har ubegrænsede muligheder for lette flaskeformer og batchkonfigurationer
  • Automatisering af EPS pakkelinje giver øget kapacitet

    Automatisering af EPS pakkelinje giver øget kapacitet

    maskiner ›Tentoma har leveret ny pakkelinje til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter