Ny Nordisk direktør i DS Smith PackagingThomas Kure Jakobsen er udnævnt til adm. direktør for DS Smith Packagings Nordeuropæiske Region, som omfatter Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Ny Nordisk direktør i DS Smith Packaging

Dansker udnævnt til direktør for DS Smith Packaging i Nordeuropa

ERHVERV Efter blot 1½ år som administrerende direktør for DS Smith Packagings aktiviteter i Danmark er Thomas Kure Jakobsen blevet udnævnt til administrerende direktør for DS Smith Packagings Nordeuropæiske Region, som omfatter Sverige, Finland, Norge og Danmark.

DS Smiths Nordeuropæiske Region omsætter emballageløsninger for ca. 3 mia. DKK og beskæftiger ca. 1.500 ansatte.

Med udnævnelsen af Thomas understeger DS Smith Packaging sit fokus på innovative emballageløsninger med kunderne i fokus. De erfaringer Thomas bringer med sig fra sit tidligere virke som direktør for en række internationale Carlsberg virksomheder får nu en bredere anvendelse regionalt i DS Smith Packaging.

I kraft af sin nye stilling indgår Thomas i det øverste lederteam i DS Smith Packaging Europe.

Thomas afløser Thibault Laumonier, som er udnævnt til administrerende direktør for DS Smith Packaging i Frankrig.

-jk


19/2 2015