Martin Fundal, adm. direktør (tv.) og Poul Vium, salgschef og begge medejere af Scanket, der satser mere og mere på shrink sleeves.Shrink Sleeves står på den røde løber
Markedet for sleeves oplever et stille boom, hvor stadig flere produktkategorier tør kaste sig over de nye alternative etiketteringsmuligheder
SHRINK SLEEVES Et af skandinaviens førende etikettrykkerier Scanket slår her et slag for shrink sleeven som fremtidens alternative etiket og imødegår kundernes skepsis med fakta og forsikringer.
- Vi kan tydelig mærke, at kunderne er ved at få øjnene op for mulighederne med shrink sleeves som alternativ til etiketter, siger Poul Vium, salgschef og medindehaver af Scanket A/S, Birkerød. Som mellemstort dansk etikettrykkeri har Scanket været gode til gennem årene at finde på nicheprodukter som supplement til deres overvejende digital og flexotrykte etiketter til fx kosttilskud eller den kemiske og tekniske industri. Men også fødevareproducenterne kommer til Scanket, hvor drikkevarersegmentet er fremtrædende.
Et boom på vej
- Når sådan nogen store varemærker som fx Carlsberg i sommerens kampagner går stort ud i butikkerne med shrink sleeves, så viser det vækstpotentialet for shrink sleeves, som får andre til seriøst at overveje samme vej, siger Poul Vium, der samtidig kender og anerkender virksomhedernes forbehold og kender de typiske barrierer.
- Kunderne er mere og mere interesserede i at høre om shrink sleeves, men ofte mangler de viden om de produktionstekniske ændringer, som de skal foretage derhjemme først, fx investeringen i en sleevepåsætningsmaskine, fortæller Poul Vium, der gerne vejleder kunderne i at overkomme denne barriere.
100.000 shrink sleeves til Små Sure
Scanket har som et af Skandinaviens absolut førende producenter af shrink sleeves store forventninger til det forventede boom i shrink sleeves. – Vi anskaffede allerede i 2009 vores DCM sleeves svejsemaskine, der sammen med vores to MPS EF410 UV flexotrykmaskiner m. 8-farver og to HP Indigo digitale trykmaskiner i 7 farver med in-line primer og fuld efterbehandling in-line på Digicon II maskiner med lak, laminat, hotfoil og stans, kan leverer alle oplagsstørrelser fra de få tusinde og op til ethvert oplag, supplerer Martin Fundal, adm. direktør og den anden indehaver af Scanket.
2-3 prøvetryk til kunden
Netop nu køres der hos Scanket et shrink sleevesjob for spiritus producenten Premium Production (Hela Wine), der bl.a. har spiritussen Små Gule og Små Grå på deres vareliste.
– Vi så hurtigt et potentiale i at samarbejde med Premium Production. Vi havde kun brug for få prøvetryk, før vi kunne igangsætte produktionen af 100.000 sleeves til kunden, siger Martin Fundal. – Vi lavede omkring 4-5 designoplæg med Små Sure shrink sleeves, hvoraf 2-3 prøver blev sendt til kunden til godkendelse, og så var vi ellers parate til at starte, siger han.
The perfect match
- Vores reproafdeling råder over den mest moderne teknologi både på hardware siden og på software siden med ArtPro, inklusive den avancerede webcenterløsning samt naturligvis det nyeste i Adobe pakkerne, fortæller Martin Fundal.
- Vores styrke ligger nok i vores evne til at analysere en kundes etiketbehov og derefter omsætte dette til en fornuftig produktion, siger Poul Vium. – Vi finder ofte vores kunder ved at se på deres vareudbud – og har de mange varianter af samme etiket, så kan et samarbejde ofte være interessant, fortæller salgschefen.
Bryggerier som drømmepartner
Scanket har netop som de første i Europa fået installeret den nyeste HP Indigo 6800 trykmaskine med 340mm bredde, der er mere automatisk og derved hurtigere i opsætningen. Desuden har virksomheden indført et såkaldt ’elektronisk farvekøkken’, der er et vægtbaseret trykfarvelagersystem baseret på PantoneLive, der registrerer forbruget og derved sikrer lageroverblik, sporbarhed og høj farvekvalitet.
- Vores kunder har været med i mange år, siger Poul Vium. – Vi er gode til at passe på dem, så når vi først har fået dem i hus, så har de svært ved at ville forlade os igen, siger han med et smil. – Det vil være genialt, hvis et af de større bryggerier valgte at gå over til shrink sleeves på specielle serier– så ville markedet for alvor have en chance for at eksplodere, forudser Poul Vium.
-jk