Printer et tal på 1700 m papir

Printer et tal på 1700 m papir

Muligvis en vaske ægte verdensrekord, da HSA Systems i Odense printede Pi i 1 million cifre på 1,7 km langt stykke papir

INK JET PRINT Det er ikke hver dag, at man som producent af industrielle inkjet printere bliver spurgt, om man kan printe 1 million tal på et stykke 1,7 km langt papir i et forsøg. Ikke desto mindre var det netop forespørgslen, som Numberphile forelagde HSA Systems for at fejre, at Numberphiles YouTube-kanal havde rundet 1 million medlemmer. Det var en udfordring, HSA Systems i Odense ikke kunne modstå.

En meget usædvanlig forespørgsel
Partner i HSA, Jesper Hyldager, sagde: ”Det var en usædvanlig forespørgsel for vores virksomhed. Normalt bruges vores printere til at printe en hel masse små numre, såsom pinkoder til banker, udløbsdatoer og stregkoder. Ikke til store tal”.

”Hos HSA Systems er vi altid klar på en udfordring, og vi er meget tilfredse med resultatet af dette meget anderledes projekt”.

Den noget usædvanlige forespørgsel kom fra videojournalisten Brady Haran, som laver film for YouTube-kanalen Numberphile. Det engelske Numberphile er en gruppe af tal- og matematikentusiaster, som laver underholdende forsøg og film om matematik og tal. For at fejre, at Numberphile har rundet 1 million medlemmer, havde Brady besluttet at printe Pi i 1 millioner decimaler – helt i tråd med YouTube-kanalens matematiske tema. Efterfølgende ville han udrulle den 1,7 km lange papirrulle på en landingsbane.

Print af 1.000.000 cifre og 1,7 km papir med HSAJET HP TIJ 2.5 uden ophold
Der var flere udfordringer, der skulle klares, før printet kunne udføres. Projektleder og HSAs repræsentant i England, Hugh McPartlan, skulle først vælge en blækpatron, der ville kunne printe tallet uafbrudt og derefter få softwaren til at printe tallet på én lang papirrulle på 1,7 km uden ophold. I tråd med stilen på Numberphiles YouTube-kanal skulle tallet printes på brunt papir. Både print og papir skulle desuden være stærkt nok til at modstå udrulning på en landingsbane – selv i regn og blæst.

Printet blev udført hos HSA Systems i Odense på en vertikal rulle-til-rulle papirtransportenhed og en printer baseret på HSAJET HP TIJ 2.5 teknologi. Valget af blækpatron faldt på HP Durable Black Ink, da det er en meget sort, skarp og holdbar blæk.

Printet blev kørt med 50 meter i minuttet, hvilket tog 40 minutter. Tallene var formateret i 8 punkt Courier New font. Langs med tallet blev afstanden printet i yards. Samtidig blev antallet af cifre printet ved hvert tiende ciffer som kontrol.

Næste destination for den knap 2 km lange papirrulle var Bruntingthorpe flyvestation i Leicestershire, England. Her blev papirrullen udrullet af et hold bestående af blandt andre Brady Haran og Hugh McPartlan. Matematiker og stand-up komiker, Matt Parker, kommenterede hele seancen og udpegede diverse spændende, matematiske aspekter ved tallet.

Brady Haran sagde: "Det var en fuldstændig vanvittig forespørgsel, men folkene hos HSA var fantastiske. De havde svar på ethvert spørgsmål og en løsning til enhver udfordring, som vi mødte undervejs. Men vigtigst af alt, så tror jeg, de havde det sjovt. Mange hos HSA er tal-entusiaster ligesom os fra Numberphile, og det virkede som om, de nød at arbejde med tallet Pi – nok det mest berømte tal af alle”.

Måske en plads I Guinness rekordbog?
Brady Haran og HSA Systems håber, at de har opnået verdensrekorden for printet på 1,7 km (helt præcist 1851 yards, 2 fod og 6 ¾ tommer). De føler sig dog meget sikre på at have opnået rekorden for den langsomste tid på tilbagelægning af 1,7 km, nemlig de 4 timer og 10 minutter, som det tog at rulle papirrullen med 1 million cifre ud.

Se de to film om begivenheden via følgende links:
Film om det 1,7 km lange print af Pi i 1 million cifre: http://youtu.be/0r3cEKZiLmg
Baggrundsfilm om hvordan printet og filmen blev lavet: http://youtu.be/99Welatppzk

-jk


29/10 2014