Kontant afregning for emballagen på TV
Der stod emballage på programmet torsdag aften, da DR's Kontant så nærmere på problemerne med at åbne genstridige plastikpakker, dåsemad og andre indpakkede ting
Der var fokus på og drøje hug til den 'øretæveindbydende' emballage, som er svær at åbne og nogen gange fører til både frustrationer og skader i bestræbelserne med at nå ind til de varer den beskytter.
Når man ender med at trække slagterkniven for at åbne leverpostejen, eller vælger at gå til lægen for at få hul på pakken med sutter, ja, så kan det godt se ud som om den er gal med emballagen.
DR's Kontant testede forskellige emballager, hvor særligt den sammensvejsede plastikemballage fik både borgere, tv-værten og testpersoner op i det røde felt.
Det blev også til en snak med Teknologisk Instituts afdeling for emballage og med chefer for et par varehuse om hvad meningen med den besværlige emballage er.
Se selv programmet her - DR Kontant
-hawin